Manuel Medicin er en blid form for manipulationsteknik, der anvendes i forbindelse med mobilisering af nakke- og lændehvirvler, skulder, albue, håndled samt knæ- og ankelled.
Tui Na kommer af det kinesiske Tui, som betyder at skubbe/trække, og Na, som betyder at løfte og klemme/trykke.
Tui Na er, ligesom akupunktur, en årtusind gammel behandlingsform som stadig anvendes i Kina. Tui Na bygger på de samme tradtionelle kinesiske teorier som akupunktur.
Tui Na er en behandlingsform, som anvendes til behandling af alle former for muskel-, sene- og ledsmerter, samt ryg- og nakkesmerter.
Formålet med mobilisering er at øge bevægeligheden og funktionen, samt at mindske smerter.
Ved mobilisering føres et led ud i bevægelser, som patienten normalt ikke er i stand til ved egen kraft. Bevægelserne er generelt langsomme og rolige, og det er oftest en smertefri oplevelse. Nogle patienter kan opleve ømhed i op til et par dage efter behandlingen, fordi vævet i og omkring leddet er blevet påvirket.
Vi har siden 1995 beskæftiget os med forskellige former for manipulationsteknikker, og har videreuddannet os målrettet indenfor området, bl.a. en kursusrække i skadesbehandling og manipulationsteknikker.