SVIMMELHED – VIRUS PÅ BALANCENERVEN

Virus på balancenerven er en svimmelhedssygdom, der føles som en pludselig, kraftig svimmelhed. Som om man selv, eller ens omgivelser, drejer rundt som en karrusel. Der vil som regel forekomme kvalme og i nogle tilfælde også opkastning. Svimmelheden er mindst udtalt, når man ligger stille og forværres, når man bevæger sig eller drejer hovedet hurtigt.

Menieres sygdom er en anden sygdom som viser sig ved anfald af svimmelhed. Anfaldene varer fra få timer og op til to døgn. Ofte ledsages anfaldene af øresusen(tinitus), samt påvirkning af hørelsen på det syge øre.

Mange oplever også Vertigo cefalostatica (anfaldsvis, stillingsbetinget svimmelhed). Det udløses ved en bestemt drejning af hovedet til en af siderne. Det enkelte anfald varer kun fra sekunder til ganske få minutter.

Man bør gennemgå en grundig undersøgelse hos lægen i forbindelse med svimmelhed.

Som supplement til lægen, behandler vi mange patienter for svimmelhed og virus på balancenerven. Som regel forsvinder svimmelheden efter ganske få behandlinger.