Allergi og årstider
- Forår: Træpollen, eks. el, elm, hassel og især birk.
- Sommer: Græspollen.
- Efterår: Gråbynke og kurveblomster f.eks. hyacinth og chrysantemum.
- Hele året: Husstøvmider, skimmelsvamp, husdyr som f.eks. hund, kat og hest m.m.
Symptomer på allergi
Symptomerne på, at man har udviklet allergi, kan være:
- Tilstoppede luftveje
- Nysen
- Irritation i form af rindende røde øjne der klør
- Kløende udslæt eller eksem på huden
- Ubehag så som kvalme, opkast, træthed eller hovedpine/migræne.
- Fysiske gener som væskeansamlinger og infektioner.
Symptomer der kan være yderst ubehagelige, men som i visse tilfælde helt kan undgås ved behandling med en kombination af akupunktur og manuel medicin.
Behandling mod allergi
Mange tyer til forskellige former for medicinsk forebyggelse og behandling mod allergi. Akupunktur som behandling mod allergi har vist rigtig gode resultater og er ofte ligeså effektivt som den medicinske behandling.
Vi har gennem vores arbejde på klinikken erfaret, at næsten alle patienter, der lider af allergi eller høfeber, bihule- og pandehulebetændelse, også har problemer med bestemte områder af deres nakke. Det er derfor meget vigtigt også at undersøge og behandle for evt. nakkeproblemer. Manuel medicin er effektiv til behandling af disse følgegener, og vi har gode erfaringer med resultatet af denne behandlingsform.