Behandling af lyskesmerter
Lyskesmerter opstår oftest som følge af hård fysisk overbelastning. Ved udøvelse af sportsgrene, hvor man løber, hopper, springer eller sparker, er man særligt udsat for lyskeskader med vedvarende smerter som resultat. Men hvad er en lyskeskade, og hvordan opstår den?
En lyskeskade er en forstrækning eller overbelastning i lysken. Lyskesmerter kan opstå pludseligt, eller de kan komme snigende som smerte langs hoften og ned mod lysken. Ofte gør det ondt, når man sparker eller løber. Hvis smerterne kommer snigende, evt. i forbindelse med at man har ondt i ryggen, kan det skyldes en fastlåsning af bækkenet. Det kan også være et resultat af hård træning. Hvis muskulaturen omkring hoften er blevet for stram – bliver bevægelsen i hofteleddet nedsat, og der opstår lyskesmerter.
Mænd med lyskeskade mærker ofte et træk ned i den ene testikel, og ofte kan testiklen hæve op og blive meget øm. Kvinder, der døjer med lyskesmerter, kan få smerter i mave og underliv. Mange kvinder beskriver smerterne som smerter i en af æggestokkene eller menstruationsagtige smerter.
Hvordan behandler man lyskesmerter? Uanset hvordan lyskeskaden opstår, er behandling nødvendig for at afhjælpe problemerne. Behandlingen tilrettelægges som et individuelt forløb, på baggrund af en vurdering af den enkelte patients behov. Omfanget af og årsagen til lyskeskaden har ligeledes indflydelse på behandlingen.
Idrætsmassage til behandling af lyskesmerter
Werge akupunktur anvender idrætsmassage til behandling af lyskesmerter. De fastlåste eller stramme muskler skal løsnes op for at lindre smerterne i lysken. Idrætsmassage kan løsne lænd, hofter og bækken og dermed på længere sigt helt fjerne dine lyskesmerter. Hos Werge akupunktur har vi behandlet mange sportsfolk, og har gode erfaringer med idrætsmassage til behandling af lyskesmerter. Hvor mange behandlinger der skal til for at fjerne dine lyskesmerter afhænger af omfanget af lyskeskaden.
Akupunktur til behandling af lyskesmerter
Akupunktur er effektiv til behandling af anspændte muskler. Behandling med akupunktur har en god effekt som smertebehandling. Langt de fleste patienter, der lider af lyskesmerter, oplever, at de små nåle hurtigt løsner musklerne og lindrer smerterne. Peter og Kasper Werge er RAB registrerede akupunktører med mere end 20 års erfaring. Derfor kan vi hurtigt finde frem til den rette behandling med akupunktur og hjælpe dig af med dine lyskesmerter.