ASTMA

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken for brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning.

Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (sejt slim).

Astma er arvelig, men ofte ses astma udviklet efter, at man er blevet udsat for noget, der irriterer bronkierne.

Akutte anfald af astma kan udløses af:
Anstrengelse, kulde, tobaksrøg, allergener (f.eks. pollen, dyrehår, støvmider), luftvejsinfektioner, luftforurening og visse madvarer.
Akupunktur benyttes, hvad enten man oplever at være belastet af kronisk astma eller ved et akut anfald.