Line blev smittet med COVID-19 på jobbet som sygeplejerske. Sygdommen ramte hende hårdt, og senfølgerne gjorde det svært at få hverdagen til at hænge sammen. I 3 måneder mærkede Line ingen bedring, og frustrationen voksede. Akupunktur gav Line sanserne og overskuddet tilbage.

 

Hovedpine, træthed og manglende sanser

30-årige Line har gjort alt, hvad hun kunne for at beskytte sig selv og andre mod COVID-19. Men som de fleste, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, har hun været i tæt kontakt med smittede patienter – og en dag ramte virussen hende selv.

Under sygdomsforløbet døjede Line med høj feber, hoste, træthed, svimmelhed og mistet smags- og lugtesans. Og selv efter hun var kommet på benene igen, hang mange af symptomerne ved.

”Sen-komplikationerne efter COVID-19 har påvirket mig meget. Jeg har været konstant træt og sovet mere end normalt. Det har gjort det svært for mig at passe mit arbejde og familielivet herhjemme. Jeg har også haft udtalt hovedpine, og i mere end 3 måneder har jeg måttet tage smertestillende dagligt. Dertil har jeg ikke kunnet lugte eller smage noget som helst, hvilket har påvirket mig sindssygt meget – langt mere end man skulle tro, fordi mange af hverdagens små glæder bliver taget fra en.”

 

Øjeblikkelig bedring med akupunktur

Som sundhedsvidenskabelig uddannet var Line en smule skeptisk overfor akupunktur. Men da hun havde hørt meget godt om Werge Akupunktur – og da ingen anden behandling syntes at gøre en forskel – besluttede hun sig for at give nålene og Werges unikke teknikker et forsøg. Og det gjorde underværker.

 

”Allerede da jeg kom op at sidde efter første behandling med akupunktur, kunne jeg mærke en markant forskel. Mit hoved virkede lettere, og min lugtesans var tilbage. Peter Werge tilbød mig et tyggegummi, og jeg fik et chok. Smagen var nærmest mere intens end normalt. Og da jeg kom hjem, kunne jeg lugte, at min ægtefælle havde røget – en lugt, jeg dog ikke har savnet i det kvarte år, der er gået,” griner Line.

I dag, efter 3 behandlinger med akupunktur, er Line helt symptomfri, og hun vil på det kraftigste anbefale akupunktur til behandling for COVID-19 senfølger.

 

Flere senfølger efter COVID-19 kan behandles med akupunktur

Døjer du eller en du kender fortsat med symptomer efter et sygdomsforløb med coronavirus? Hos Werge Akupunktur tilbyder vi effektiv behandling mod træthed, åndenød, muskelsmerter, tab af smags- og lugtesans, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og flere andre følger efter COVID-19.

Mange af vores patienter mærker stor effekt allerede efter første behandling. Vi anbefaler dog ofte 3-5 behandlinger for at sikre en vedvarende effekt.

Kontakt os for tidsbestilling eller en snak om dine muligheder for behandling.