Faldskærmsulykke

Behandling efter Faldskærmsulykke

Til sin 50 års fødselsdag fik kvinde fra Hadsten et faldskærmsspring, som desværre gik galt med en brækket ryg, ankel og hofte til følge. Efter et års smertehelvede gjorde lokal akupunktør hende smertefri.

Penge til et faldskærmsudspring stod øverst på listen, da bankkasserer Else Bente Andersen fra Hadsten fyldte 50 år. Hun har altid haft den indstilling, at det man ikke tør, bør man prøve,. Den 31. juli 2006 oprandt dagen, hvor hun skulle springe et tandemspring sammen med en professionel instruktør. Desværre gik alt ikke helt som planlagt.

Ramte jorden med 40 km i timen

”Alt var meget professionelt, men et eller andet gik galt i rygsækken med de fire faldskærme som fejlagtigt udløstes på en gang og viklede sig ind i hinanden. Jeg nåede at mærke ”suset”, da jeg sprang ud af flyveren ca. 3000 meter over Aalborg og Limfjorden, hvor udsigten var helt fantastisk. Instruktøren gjorde, hvad han kunne for at skære linerne over samtidig med, at han beroligede mig og sagde, at vi nok skulle klare det. Jeg var derfor slet ikke nervøs, da vi skulle lande med ca. 40 km i timen på en kornmark på øen Egholm i Limfjorden,” fortæller Else Bente Andersen. Hun var af sikkerhedsmæssige årsager bundet sammen med instruktøren, hvorfor han landede ovenpå hende.

Else Bente Andersen fik knust den femte lændehvirvel, samt brækkede venstre ankel og det yderste led på storetåen.

Hun blev hentet med redningshelikopter og bragt til Aalborg Sygehus, hvor hun med det samme blev opereret i ryggen. Hoften gjorde meget ondt, men røntgenbillederne viste ikke noget brud, hvorfor der ikke blev gjort mere ved det. Ved genoptræningen hos fysioterapeuten fik hun at vide, at de stærke smerter i hoften stammede fra et brud. Efter flere undersøgelser fik hun besked på, at hun var heldig, at have overlevet faldet og måtte lære at leve med smerterne. Det kneb gevaldigt med at sidde ved kassen i banken. Og Else Bente Andersen endte med at gå på deltid, bl.a. grundet stærke rygsmerter.

Akupunktør skabte fornyet håb

”Et år efter ulykken fortalte en arbejdskollega om en akupunktør, som kunne noget helt særligt med smerter. Og da min livskvalitet efterhånden var på et minimum, fik jeg en tid hos akupunktør Peter Werge, Burschesgade 12 i Randers, hvor jeg allerede fra den første behandling følte mig sig tryg grundet den meget behagelige og blide atmosfære i klinikken.

Peter Werge anvendte akupunktur og manuel terapi og fik løsnet op for mine rygsmerter og min venstre ”drop-fod”, som var mere eller mindre følelsesløs fra midt på skinnebenet og nedefter.”

”Efter seks til syv behandlinger var smerterne i hele kroppen stort set væk. Nu er det vigtigt, at jeg sørger for at holde mig i form, så musklerne ikke bliver stive. Heldigvis har jeg altid været meget aktiv, så derfor var det ikke så svært for mig at komme i gang. I dag går jeg stavgang og svømmer,” siger Else Bente Andersen og fortsætter:

”Der er stadig noget arvæv, som ikke forsvinder, men de fleste dage klarer jeg nu uden smertestillende medicin.”

”Behandlingen hos Peter Werge har haft så god en virkning, at jeg nu er tilbage på fuld tid i banken og kan klare det meste,” slutter Else Bente Andersen, som ser frem til sin 90-års fødselsdag, hvor hun har besluttet sig til at prøve endnu et faldskærmsudspring.