Birken er lige nu i gang med at gøre livet surt for rigtigt mange pollenallergikere. Når man går i 9. klasse og eksamen står for døren, kan det virke særligt skræmmende. Cecilie Midtgaard tog chancen og gik til Peter Werge for at prøve akupunktur.
Det er jo ikke første gang, Randers akupunktør Peter Werge hjælper folk af med dårligdom. Det sker dagligt, og det er ikke usædvanligt, at folk kommer langvejs fra for at møde Peters helbredende nåle. Det gælder også for Cecilie, der bor i Skødstrup lidt uden for Aarhus. Hun går i 9. klasse og skal meget snart i gang med eksamen. Desværre falder det sammen med pollensæsonen.
”Jeg tænkte, at det ville blive ret træls,” fortæller Cecilie, ”når man har pollenallergi, føles det lidt som at være kraftig forkølet. Næsen løber, øjnene klør og du er megatræt hele tiden. Selv om jeg tager piller og næsespray, vil det alligevel være meget genererende. Måske så meget, at jeg vil få dårligere karakterer.”
Men Cecilies far arbejder i Randers, og kendte lidt til Peter Werge. Så Cecilie fik en tid hos akupunktøren, der skråsikkert påstod, at han kunne hjælpe Cecilie i løbet af 5 behandlinger. Sidste behandling var i ugen efter Påske, og nu hvor birken leverer pollen i massevis, ville Cecilie normalt have store problemer. Det har ændret sig.
”Altså, jeg troede nok ikke helt på det til at starte med,” lyder det fra Cecilie, ”men det virker. Der er stadig en lille smule, men det er så lidt, at det ikke har betydning. Jeg behøver ikke engang at tage piller. Det er ret vildt. Og samtidig virkelig godt.”
Peter Werge fortæller, at han i år er begyndt at behandle pollenallergi med nogle nye punkter, og at det indtil nu har været en stor succes. ”Det har positiv effekt på de fleste. Jeg har ikke en egentlig statistik, men det er mellem 80 og 90% som oplever en væsentlig forbedring. Og det er ret holdbart,” siger Randers akupunktøren.
Pollenallergi koster samfundet over 250.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage om året, ifølge Astma-Allergi Danmark. Og antallet af pollenallergikere ventes at vokse. Så man kan håbe, at Peter Werge har fundet en effektiv behandling. Der er mange, der ligesom Cecilie, har brug for det.