Henrik på 27 har de seneste 5 år haft problemer med låsning i nakke, kæbe og skuldre, der forhindrede ham i at dreje hovedet. Smerter i nakke og kæbe var efterhånden blevet en del af hans hverdag, og hæmmede en aktiv livsstil. Den tidligere elitesportsudøver måtte droppe alle former for træning, i takt med at håbet om en løsning svandt. Heldigvis valgte han til sidst at forsøge hos Akupunktør Peter Werge, og der skulle kun en enkelt nål til for at overbevise ham om, at han var gået til den rette behandler.
Peter Werge fandt frem til problemet
”Igennem 5 år har jeg uden held forsøgt at blive mine smerter kvit. Da jeg kontaktede Peter Werge, var det imidlertid første gang, jeg følte mig hørt, og følte at mine problemer blev taget seriøst”, fortæller Henrik. Han havde ofte haft følelsen af, at hans unge alder var årsag til, at hans problemer blev negligeret. Når man ikke var i stand til at stille en diagnose, blev disse i stedet tilskrevet eventuelle psykiske årsager. ”Hos Peter Werge følte jeg til gengæld, at man lyttede til og tog mine problemer alvorligt”.
I stedet for at se isoleret på det sted, hvor patienten oplever smerte, ser man som akupunktør på kroppen som en helhed. Årsager til problemer et sted på kroppen kan ofte findes et helt andet sted, ligesom behandlingen ikke nødvendigvis skal fokusere på det sted, hvor smerterne opleves. Denne tilgang gjorde det muligt at finde frem til den rette behandling for Henrik.
En enkelt nål
”Allerede ved første behandling oplevede jeg en mærkbar forandring. Med blot en enkelt nål strategisk rigtigt placeret, var jeg pludselig i stand til at dreje mit hoved og min nakke”, fortæller Henrik om sin første behandling. Problemet viste sig at bestå af 6 låste nakkehvirvler samt låsning af kæbeled. Udover nåle behandles han med en blid manuel teknik af nakke og kæbe.
”Jeg har indtil videre modtaget 6 behandlinger af Peter og Kasper, og jeg oplever gradvis forbedring efter hver behandling. Den konstante irritation, der tidligere prægede min dagligdag er væk, og jeg har fået bevægeligheden af nakke og kæbe tilbage – 2 ting, der har forbedret min livskvalitet”, udtaler Henrik.