Akupunktur som sidste udvej efter smertebehandling
Efter en fodboldskade, der krævede operation af korsbånd og menisken, måtte Jeppe stoppe sit arbejde som tømrer. En hverdag præget af megen fysisk aktivitet måtte han også opgive, da de voldsomme knæsmerter påvirkede alle hans daglige gøremål. Heldigvis gav han ikke op, og da alle konventionelle behandlinger måtte give fortabt, blev Peter Werge løsningen.
Jeppe var en frisk fyr med et godt humør og en aktiv hverdag. Med et job som tømrer og en fritid der gik med fodbold og andre fysiske aktiviteter, var der fart over feltet. Dette ændrede sig dog drastisk for godt 3 år siden. En knæskade i forbindelse med fodbold nødvendiggjorde operation af korsbånd og menisken, men efter operationen var Jeppe plaget af kraftige smerter i knæet. Smerterne skyldtes, at hans blokader ikke virkede, men trods forsøg med at lægge en ny blokade fortsatte smerterne med at plage ham.
Alle andre behandlinger fejlede
Trods adskillige scanninger var det ikke muligt at finde en løsning på problemerne. Heller ikke adskillige forsøg med fysioterapi og genoptræning har kunnet lindre smerterne. Jeppe blev også tilset af en knæspecialist for at vurdere, om endnu en operation var løsningen. Konklusionen var dog, at en ny operation ikke kunne forbedre hans situation, men muligvis blot ville forværre smerterne.
Et forløb på en smerteklinik blev den sidste mulighed i forsøget på at mindske hans smerter. Også her gennemgik han behandling med fysioterapi og derudover modtog han diverse former for smertestillende medicin, men efter 4 måneder var situationen uforandret. Jeppe var trods alle behandlingsforsøg stadig plaget af smerter, der var så uudholdelige, at de ikke blot umuliggjorde hans evne til at passe sit job og opretholde sit vante niveau af fysisk aktivitet. Også hans humør blev meget påvirket, og samtidig begrænsede smerterne ham i de daglige gøremål.
Smertefri med akupunktur
Efter at alle muligheder for konventionel behandling var udtømt stod Jeppe på bar bund og med udsigt til at skulle leve med smerterne. Gennem anbefalinger på Facebook hørte han dog om Peter Werge og besluttede sig for at give alternativ behandling et forsøg. Allerede efter første behandling oplevede han en mærkbar nedsætning af smerterne.
Efter 4 behandlinger føler han, at han i store træk har fået sit gamle liv igen. Hans skinneben var helt følelsesløst efter operationen, fordi nerverne var blevet revet over. Efter behandlingerne ved Peter Werge har han fået følelsen tilbage, og så er han i dag stort set smertefri. Udover knæsmerterne og følelsesløsheden har han også fået behandling for stress og allergi.
Jeppe siger om sin oplevelse af behandlingerne ved Peter Werge: ”Han er utrolig professionel, og man kan tydeligt mærke, at han ved, hvad han gør”. Hans oplevelse af behandlingen med akupunktur har været meget positiv, og han er i dag glad for, at han valgte at opsøge Peter.